Når der skal styr på fortiden

1. Hvilken egenskab ved uran gør, at man kan bruge det til at datere ældgamle bjergarter?

   1. At det er det mest almindelige tunge grundstof i jordskorpen, som findes i stort set alle bjergarter

   2. At det er meget stabilt og derfor kan findes i selv de ældste bjergarter

   3. At det er radioaktivt med meget lang halveringstid

2. Hvilket stabilt grundstof henfalder uran til over tid?

   1. Bly

   2. Thorium

   3. Radon

3. Hvad er det vigtigt at tage hensyn til, når man daterer bjergarter ved hjælp af uran?

   1. At der findes forskellige isotoper af uran, der ikke har samme halveringstid

   2. At uran kun findes i vulkanske bjergarter

   3. At uran i målinger ofte forveksles med plutonium

4. Når forskerne interesserer sig for ”fraktionering” i forbindelse med uran, hvad dækker det så over?

   1. At uran har en tendens til at blive opkoncentreret i bestemte mineraler

   2. At der kan ske en forskydning af de relative mængder af forskellige isotoper af uran, så forholdet mellem uranisotoper kan variere.

   3. At den relative mængde af uran i jordskorpen i forhold til andre tunge grundstoffer er steget over tid.

5. Hvad er en årsag til fraktioneringen af uran?

   1. At uran erstatter bly i mineraler som zircon.

   2. At forskellige uranisotoper ikke oxideres lige let.

   3. At uran har den længste halveringstid af noget grundstof.

6. Hvad er ifølge forskeren en vigtig grund til nøjagtigt at kunne datere begivenheder, der skete de første millioner år af Solsystemets dannelse?

   1. Fordi kun med en korrekt forståelse af kronologien af begivenhederne kan forskerne komme med svar på fundamentale spørgsmål om den verden, vi kender.

   2. Fordi det vil være et stort gennembrud for videnskaben at kunne datere begivenheder, der ligger længere tilbage i tid end to milliarder år, som lige nu er rekorden.

   3. Fordi det er afgørende for at teste pålideligheden af de metoder, man bruger til at datere begivenheder, der er sket for relativt nylig.