Dit liv med mikroberne

1. Hvad dækker betegnelsen mikrobiom over?

   1. Det samlede samfund af mikrober i og på vores krop, som vi lever i samspil med.

   2. Den samlede arvemasse hos en bakterie.

   3. Den samlede mængde kemiske stoffer, som bakterierne i vores tarmsystem producerer.

2. Hvor mange bakterier lever der skønsmæssigt i et voksent menneskes tarme?

   1. 5 milliarder.

   2. 500 milliarder.

   3. 50.000 milliarder.

3. På hvilken måde kan et stort indtag af kød fra firbenede dyr som svin og okse have en uheldig indvirkning på tarmbakterier?

   1. Bakterierne vænner sig til at foretrække kød og bliver dermed dårlige til at nedbryde plantemateriale.

   2. Det fremmer vækst af bakterier, som producerer stoffer, der kan lede til åreforkalkninger.

   3. Det medfører ”overbefolkning” af bakterier i tarmen, fordi kød er så næringsrigt.

4. Hvilken hypotese arbejder forskere som Oluf Borbye Pedersen med, hvad angår relationen mellem en række kroniske sygdomme hos mennesket og kroppens mikrobesamfund?

   1. At langt de fleste kroniske sygdomme er udløst af mikrober, der i forvejen bor i vores krop.

   2. At kroppens mikrobesamfund producerer gavnlige stoffer, der beskytter os mod den genetiske disposition, vi har for at udvikle disse sygdomme.

   3. At kroniske sygdomme opstår, når gavnlige bakterier og arkæer i vores tarmsystem muterer og pludselig bliver skadelige.

5. Hvilken type behandling har man haft stor succes med, der direkte bygger på at udnytte kroppens mikrobesamfund?

   1. Behandling af kronisk diarre ved at overføre bakterier i afføring fra et rask menneske til patienten.

   2. Behandling af hjerte-kar-sygdom med mikrober, der udskiller stoffer, der stabiliserer hjerterytmen.

   3. Behandling af blærebetændelse ved hjælp af bakterier fra urinvejene, der virker som antibiotika.

6. Hvilken betydning for barnets mikrobesamfund mener forskerne, at det kan have, hvis det bliver født ved kejsersnit frem for normalt?

   1. Det får et mere mangfoldigt mikrobesamfund, idet operationen ikke kan undgå at bringe barnet i kontakt med mikrober, det ellers ikke ville komme i kontakt med.

   2. Det vil blive udsat for en række skadelige bakterier fra moderens væv, som kan medføre sygdomme senere i livet.

   3. Det vil få en smallere mikrobesammensætning – især i tarmen – da børn født normalt bliver podet med bakterier fra moderens vagina og endetarm ved fødslen.