Få styr på fortiden

1. Hvilket teknisk gennembrud har banet vejen for, at vi i de senere år har fået et væld af ny viden om menneskets forhistorie?

   1. At man med moderne scannere (som MR- og PET-scannere) kan undersøge fossile rester af fortidsmennesker i hidtil uset detalje.

   2. At det er blevet muligt at udvinde DNA fra fossile rester af fortidsmennesker.

   3. At man ved hjælp af kunstig intelligens kan opdage mønstre i data om fortidsmennesker (knoglerester og arkæologiske som potteskår, våben mv.).

2. Hvilken rolle kan matematikere ifølge artiklen spille i at forstå menneskets forhistorie?

   1. De kan udvikle de algoritmer, som gør kunstig intelligens i stand til at sammenknytte de enorme mængder data fra alle mulige kilder, der kan fortælle noget om menneskets forhistorie.

   2. De kan udvikle nye matematiske og statistiske redskaber til bedre at udnytte den information, som ligger i vores forfædres DNA.

   3. De kan udvikle nye statistiske metoder til at tolke data fra moderne scannere.

3. Hvad er begrænsningen i at benytte genetiske stamtræer, som illustrerer udviklingen, ved at en given befolkningsgruppe bliver splittet op i to nye grene på stamtræet, der derved forgrener sig som grenene på et træ?

   1. Denne repræsentation af vores forhistorie inddrager slet ikke interaktioner mellem befolkningsgrupper og den påvirkning, det har haft på vores arvemateriale.

   2. Genetiske stamtræer indfanger ikke al den information, man kan uddrage af andre typer data end DNA.

   3. Denne tilgang rækker mindre end 1000 år tilbage i tiden, idet DNA ikke kan ”overleve” længere i jorden.

4. Hvad er det grundlæggende for data, forskerne ønsker at relatere til hinanden i deres model for bedre at forstå menneskets forhistorie?

   1. DNA, menneskearter og klima

   2. Tid, menneskearter og klima

   3. Tid, DNA og geografi

5. Hvorfor baserer forskerne deres metoder på såkaldt graf-teori?

   1. Fordi grafteori er den eneste teori indenfor matematikken, der kan håndtere så store mængder data, som der her er tale om.

   2. Fordi grafteori indenfor stort set alle områder af matematikken benyttes til at beskrive sammenhænge mellem objekter (fx befolkningsgrupper).

   3. Fordi resultaterne af projektet skal kunne præsenteres som kurver (grafer), der viser forskellige aspekter af menneskets udviklingshistorie.

6. Hvordan visualiserer man grundlæggende et problem abstrakt ved hjælp af grafteori?

   1. Ved hjælp af knuder og pile

   2. Ved hjælp af søjlediagrammer

   3. Ved hjælp af cirkler af forskellig størrelse